04 nov. 2015

Jeep Grand Cherokee SRT – den mest kraftfulde Jeep kommer nu til Danmark.

Street Racing Technology – det betyder et brøl af en Jeep Grand Cherokee med ekstreme præstationer fra en stor V8 motor. En bil der på ingen måde skjuler sit amerikanske ophav, og at den hører til blandt de mest markante firehjulstrækkere på markedet

Jeep Grand Cherokee SRT – den mest kraftfulde Jeep kommer nu til Danmark.

Street Racing Technology – det betyder et brøl af en Jeep Grand Cherokee med ekstreme præstationer fra en stor V8 motor. En bil der på ingen måde skjuler sit amerikanske ophav, og at den hører til blandt de mest markante firehjulstrækkere på markedet

Jeep har netop udvidet det danske Grand Cherokee modelprogram med den voldsomt potente SRT udgave. SRT står for Street & Racing Technology og er motorsportsafdelingen i den amerikanske del af Fiat Chrysler Automobiles. SRT producerer de sportsligste versioner for bl.a. Dodge og Jeep.

Efter flere års fravær kan en Jeep med SRT-logoet nu atter bestilles i Danmark. Bilen er for de entusiaster, der drømmer om vaskeægte amerikansk køreglæde med uendelige mængder af kraft og et umiskendeligt brøl fra den potente V8 motor. På vanlig vis kombinerer Jeep det bedste fra begge verdener med Grand Cherokee SRT. På den ene side får man en bjørnestærk firehjulstrækker, og på den anden side får man en praktisk bil med masser af plads, der er lige så velkørende på som uden for vejen.         

Jeep Grand Cherokee SRT er udstyret med en legendarisk 6,4 liters V8 motor med HEMI-forbrændingskamre og en avanceret 8-trins automatgearkasse. Den yder 468 hestekræfter og har et massivt drejningsmoment, som sender bilen fra 0-100 km/t på blot 5 sekunder og giver en tophastighed på 257 km/t. Til at begrænse benzinforbruget er motoren udstyret med et system, som lukker ned for halvdelen af de 8 cylindre, når der ikke er behov for dem.

Udover 8-trins automatgear med Launch Control-funktion, er Grand Cherokee SRT udstyret med et SELEC-TRACK-system, som bl.a. giver føreren mulighed for at vælge mellem de dynamiske køreindstillinger “Sport” og “Track”, hvor hovedparten af motorens moment overføres til baghjulene. Imidlertid er SRT ikke begrænset til sportspræstationer. Jeep-DNA’et skinner således igennem i form af systemet Quadra-Trac ‘Active on Demand’, der giver træk på alle fire hjul, når det er nødvendigt. Både ved banekørsel eller i terrænet hjælper aktive støddæmpere med den bedst mulige opsætning af undervognen. Brembo-bremsesystemet sikrer effektiv og hurtig nedbremsning.

SRT’en er luksuriøs og spækket med udstyr og detaljer både ud- og indvendig. Standardudstyret omfatter blandt andet 20” alufælge, bi-xenonlygter samt elektrisk bagklap. Kabinen byder på sportssæder i læder og alcantara, opvarmet rat med ratbetjent gearskifte, Harman Kardon lydsystem med 19 højtalere og meget mere. Alle komfortsystemerne betjenes fra en 8,4" trykfølsom skærm via Uconnect-systemet med indbygget navigation. Et særligt SRT 7" TFT-display i instrumenterne giver føreren nyttig viden om de aktuelle præstationer og G-påvirkning. På sikkerhedssiden byder SRT bl.a. på adaptiv fartpilot, nødbremsesystem og vognbaneassistent.

Har ørerne brug for et lille hvil fra den markante V8’er, kan Active Noise Cancellation-systemet aktiveres. Det fungerer ved hjælp af “modlyd”, som udsendes gennem højtalerne og derved begrænser støjen i kabinen.

Jeep Grand Cherokee SRT kan nu bestilles hos landets Jeep forhandlere og koster 1.700.000 kr. Bilen leveres også som Van på gule plader til 838.663 kr. ekskl. moms.

FAKTA:

Hvad betyder HEMI®?

HEMI er en legendarisk betegnelse for Chryslers motorer med et hemisfærisk (halvkugleformet) forbrændingskammer og 8 cylindre i et “V”. Den første V8 motor konstrueret efter HEMI-princippet kom på markedet i 1951. Efterfølgende blev HEMI-betegnelsen hurtig kendt og har siden altid fulgt de kraftigste biler fra Chrysler, Dodge og Jeep. I den seneste Hellcat udførelse yder motoren helt op til 707 hk i visse Dodge versioner, som dog ikke markedsføres i Europa. I Jeep Grand Cherokee SRT yder motoren mere “beskedne” 468 hk.

 ____________________________________________________________________________ 

Yderligere Jeep pressebilleder kan downloades her:

http://www.jeeppress-europe.com/gallery/detail/1353&pag=7

For yderligere information kontakt venligst:

Steffen Holm

Pressechef, FCA Denmark A/S

Mobil: 20 70 64 87

Email: steffen.holm@fcagroup.com

www.jeep.dk

www.jeeppress-europe.com

 

Tekniske data Jeep Grand Cherokee 6,4 HEMI V8 SRT

6,4 liters HEMI V8 med cylinder-deaktivering

8-trins automatgear

Ydelse: 468 hk v. 6.250 omdr./min.

Drejningsmoment: 624 Nm v. 4.100 omdr./min.

Tophastighed: 257 km/t

Accelleration 0-100 km/t: 5,0 sek.

Forbrug ved kombineret kørsel: 7,1 km/l, CO2 udslip: 327 g/km

Max. anhængervægt m.bremser/u.bremser: 2.950 kg./750 kg.

Dækmontering: 295/45ZR20