09 apr. 2014

Kør sommeren i møde i Fiat 500C helt uden førstegangsydelse

Der er sommer i luften – og det er højsæson for åbne biler. Men de dage, hvor man skulle have den helt store tegnebog fremme for at få fingre i en cabriolet, er heldigvis for længst ovre. Fiat skyder nu foråret i gang med en uhørt attraktiv privatleasingpris på den åbne Fiat 500C, der kan leases for 0 kr. i førstegangsydelse og til kun 2495 kr. om måneden.

Kør sommeren i møde i Fiat 500C helt uden førstegangsydelse

Den charmerende Fiat 500 er kendt for sit klassiske retrodesign kombineret med moderne teknologi, komfort og utallige accessories, og nu er der gode nyheder til dem, der vil køre sommeren i møde i den topløse version Fiat 500C uden at skulle vende bunden i vejret på pengepungen. For bare 2495 kr. om måneden og 0 kr. i førstegangsydelse tilbyder Fiat nu privatleasing på et begrænset antal af den åbne cabriolet.

Fiat 500C Popstar med 69 hestekræfter og 1,2 liters benzinmotor er smagfuldt udstyret med blandt andet aircondition, 7 airbags, elruder og fjernbetjent centrallås som standard. Alle designmæssige detaljer, den høje sikkerhed, og de lave driftsomkostninger man kender fra Fiat 500, er overført til Fiat 500C.

Fiat 500C er perfekt til sommerens udflugter og køreture i det fri og byder på masser af lys og vind i håret. Med et enkelt tryk på en knap rulles taget tilbage, og man har frit udsyn til den blå himmel. Taget kan køres tilbage i niveauer, så det f.eks. stopper ved bagruden og fungerer som et soltag, eller det kan foldes helt sammen. Skulle den danske sommer byde på regnvejr, kan kalechen let og hurtigt lukkes med et tryk på knappen, og airconditionanlægget bringer tør og god varme ind i kabinen.

Fiat 500C fås i mange forskellige lak og kalechefarver, så der er masser af muligheder for få sin helt egen, unikke bil, der matcher smag og behov.

Læs mere om Fiat 500C på www.fiat.dk eller besøg din Fiat-forhandler.

________________________________________
For yderligere information kontakt venligst:
Pressechef Steffen Holm, tlf. 43228825, e-mail steffen.holm@fiat.com


Tilbuddet gælder Fiat 500C 1.2 69 hk Popstar 0 kr. i førstegangsydelse inkl. stiftelsesomkostninger (3.195 kr.) og forsikringsadministration (1.100 kr.), 45.000 km i perioden, 36 måneders løbetid. Mindstepris i bindingsperioden er 90.720 kr. Prisen er inkl. moms, serviceaftalevejhjælp, leveringsomkostninger, men ekskl. grøn ejerafgift, forsikring og evt. ekstraudstyr. Betinget af endelig kreditgodkendelse. Tilbuddet gælder begrænset antal.